Om Thorborg Transformation
Mit mål er at hjælpe ledere og medarbejdere med at få nye perspektiver, se nye muligheder og styrke fællesskabet, så de kan vokse og blive endnu bedre til deres funktion.
Jeg har været kommunal leder i 25 år, heraf over 15 år som chef, hvor jeg har bidraget til at styrke lederudviklingen, samarbejde og udvikling i kerneydelsens kvalitet.
Som leder og chef har jeg gennemført mange rådgivningsforløb for ledere og mellemledere – som team og som enkeltpersoner. Jeg har også planlagt og gennemført mange temadage, projektforløb og udviklingsindsatser.
Efter mange år som lærer blev jeg skoleleder, pædagogisk konsulent, underviser på læreruddannelsen og kommunal chef. Ud over min læreruddannelse har jeg en konsulentuddannelse, en evalueringsuddannelse, diplom i ledelse og Master in Public Governance. Jeg er certificeret på personlighedstesten Big Five og er certificeret som vært på dialog-spillet Flow Game.
Jeg har gennem mange år været en del af det internationale netværk for procesfacilitatorer, Art of Hosting og tilegnet mig tilgangen og mange af de udviklede metoder. Her er der fokus på at aktivere og fællesgøre alle deltageres erfaringer og visioner.
Jeg har arbejdet i styregrupper, projektgrupper, Advisory Boards, forhandlingsgrupper og været tillidsvalgt i faglige organisationer.
Det er mit speciale, at søge balancen mellem det personlige lederskab og samskabelsen i team eller ledergrupper. Således bliver ledelsen mangfoldig og stærk.
Jeg har etableret Thorborg Transformation for at bidrage med min store erfaring til andres udviklingsprocesser, samarbejde og godt arbejde.
Eksempler på arbejde
-
Planlagt, faciliteret og gennemført seminarer og temadage gennem 20 år. Der har f.eks. været 6, 20, 50 120, 400 og 950 deltagere.
-
Keynote Speaker på uddannelseskonference i Vilnius: ”From Silverback Management to Learning Communities”.
-
Udviklingsforløb i ledergrupper med individuelle test, individuel tilbagemelding, fælles samarbejdsprocesser, prioriteringsprocesser og implementeringsforberedelse.
-
Oplægsholder i Finansministeriet om praksis i en forvaltning.
-
Underviser i implementering af strategier på CBS Executive Summerschool
-
Arbejde med elevtrivsel og forebyggelse og nedbringelse af elevfravær - både på enkeltskoler og på kommunalt plan.
-
Personligt modtaget flere konsulenter fra KL som praktikanter i kommunal forvaltning.
-
Faciliteret talrige borgermøder / dialog-møder med politikere - herunder med OPEN SPACE metoden.
-
Gennemført læringssamtaler med 17 ledelsesteams gennem 9 år.
-
Planlagt og gennemført proces med refleksionsspillet Flow Game simultant i 15 ledelsesteams.
-
Været vært for team-udvikling i større og mindre chefgrupper.
Thorborg Transformation samarbejder med cphfacilitation
Det gør vi for at skabe endnu bedre løsninger med vores kunder fremfor løsninger for vores kunder. Vi er rigtigt glade for dette samarbejde, og det styrker begge videns- og konsulenthuse.